«Poesía y dinero» y otros cuatro textos de Niels Hav traducidos del danés

Niels Hav

Niels Hav tiene una decena de libros publicados en Dinamarca y otra decena en el extranjero.

 

Niels Hav (Gudum, 1949) es un poeta y cuentista danés. Se crio en una granja al oeste de su país; reside en Copenhague. Sus libros han sido traducidos y publicados en muchos idiomas incluyendo inglés, alemán, árabe, persa, portugués, turco, serbio y kurdo.

Ha publicado siete libros de poesía Glæden sidder i kroppen (1982), Sjælens Geografi (1984), Ildfuglen, okay (1987), Når jeg bliver blind (1995), Grundstof (2004), De gifte koner i København (2009) y Øjeblikke af lykke (2021). Además, es autor de tres libros de relatos Afmægtighed forbudt (1981), Øjeblikket er en åbning (1983) y Den iranske sommer (1990).

Su más reciente traducción al inglés es la colección de poemas Moments of Happiness (2022) en Anvil Press de Vancouver. Antes, en dicha lengua, se publicaron las traducciones de sus poemarios God’s blue Morris (1993), We Are Here (2006) y From Betroelse to confession (2009). Mientras que otros volúmenes destacados entre las ediciones de su obra en otros idiomas son al neerlandés Als ik blind word (2010), al árabe Ḥı̄na aṣı̄ru aʻmá (2010), al turco Kopenhag Kadinlari (2013), al kurdo Şî’ri bo trisnokekan nîye (2016), al portugués A alma dança em seu berço (2018) y al alemán la antología Hinter dem dünnen Schleier (2023).

Sus poemas y relatos han aparecido en muchas revistas y diarios de diferentes partes del mundo, incluyendo The Literary Review, Ecotone, Acumen, Exile, The Los Angeles Review, Absinthe: New European Writing, Shearsman and PRISM International.

Ha sido galardonado con varios premios del Consejo de las Artes danés. Declara ser un campesino ingenuo, que el destino ha enviado a Asia, África y Europa así como Norteamérica y Sudamérica.

A continuación ponemos a vuestra disposición cinco poemas de Niels Hav en su versión original en danés, en su traducción al inglés y en último lugar en español, que en el caso de estos dos últimos idiomas van acompañados del nombre de sus respectivos traductores. Cabe destacar que, el más antiguo de los textos se publicó en Dinamarca por primera vez en 1995, mientras que el más reciente hace unos pocos meses.


Det menneskelige sind / Human Mentality / Mentalidad humana

.
.
.
Det menneskelige sind er et mystisk hotel
med mange etager, korridorer, møderum
og konferencefaciliteter.
I receptionen hersker den indiskutable fornuft
om dagen. Om natten bliver alt passet
af en neandertaler.

Alle livsanskuelser er repræsenteret på dette hotel.
I nogle værelser forhandles vigtige kontrakter,
der planlægges drastiske reformer. Kriminelle
handlinger og mord overvejes. Hvis receptionisten
banker på her og stiller personlige spørgsmål,
bliver han afvist med en bragende hånlatter.
I andre værelser bor der filosoffer, ordækvilibrister,
shamaner og nidkært rettroende. I kælderen huserer
intethedens store trommeslager, der holder reptiler
som kæledyr. Overalt er der en febril aktivitet.

I afgørende situationer bliver alle kaldt sammen
til konference, nat eller dag, for at rådslå
om store problemer eller rene petitesser.
Der er ingen dagsorden og ingen ordstyrer;
spørgsmål dukker op og forsvinder i hastig tumult.
Alle argumenterer i munden på hinanden
i hver sin tonart. Nogle gør brug af logik
eller sund fornuft, andre formulerer sig med hylen,
jammer, sang, forbandelser, bønner og angstskrig.
Urgamle ånder messer remser af uforståelige ord
fra døde sprog. Der træffes sjældent
nogen bindende beslutning.
Pludselig går alle tilbage til deres værelser,
hver hildet i sin egen urokkelige forvirring.

I receptionen spadserer en renvasket, velklædt
person omkring. Han kalder sig Jeg
og påstår han er direktør; han forsikrer,
at alle beslutninger træffes af ham; han hævder,
at hotellet styres med rationel fornuft
og efter de mest moderne principper.

Lyt til ham med lidt skepsis.
Hotellets øvrige beboere giver ikke en døjt
for hans autoritet.

Publicado por primera vez en Grundstof (Gyldendal, 2004)

.
.
.

.
.
.
Human mentality is a mystical hotel
with many floors, corridors, meeting rooms
and conference facilities.
At reception indisputable common sense rules
during the day. At night everything is taken care of
by a Neanderthal.

All world views are represented in this hotel.
In some rooms important contracts are negotiated,
drastic reforms are planned. Criminal
acts and murder are contemplated. If the receptionist
knocks on this door to ask personal questions
he will be turned away with a roar of derision.
In other rooms philosophers live, word jugglers,
shamans and zealous believers. The basement is haunted
by the great drummer of nothingness who keeps
reptiles as pets. Everywhere there’s febrile activity.

In crucial situations everyone is called together
for a conference, night or day, in order to consult
on big problems or pure trivialities.
There’s no agenda and no chair;
questions rise and disappear in quick riots.
One argument on top of another
each at its own pitch. Some use logic
or common sense, others declaim with howls,
whining, song, curses, pleas and screams of terror.
Ancient spirits chant reams of incomprehensible words
in dead languages. Rarely
is a binding conclusion drawn.
Suddenly everyone returns to their rooms
each snared in his own unshakeable confusion.

At the reception a clean, well-dressed
person walks about. He calls himself I
and maintains that he’s the manager; he asserts
that all decisions are made by him; he claims
that the hotel is rationally run
in accordance with contemporary principles.

Listen to him with a little scepticism.
The rest of the hotel’s inhabitants don’t give a damn
for his authority.
.
.
.

(Translated by P. K. Brask & Patrick Friesen)

.
.
.
La mentalidad humana es un hotel místico
con muchos pisos, pasillos, salas de reuniones
e instalaciones para conferencias.
De día reglas indudablemente de sentido común
de noche todo estructurado por un Neanderthal.

Este hotel representa todas las visiones del mundo.
En algunas de sus salas se negocian contratos considerables,
Se planean reformas radicales.
Se contemplan actos criminales y homicidios.
Si el recepcionista toca esta puerta para hacer preguntas personales
Será rechazado e insultado a grito pelado.
En otras habitaciones residen filósofos, malabaristas de palabras,
chamanes y creyentes apasionados. El sótano está como por encanto
del gran baterista de la nada que cría
reptiles como si fueran mascotas. En todas partes hay una actividad febril.

En situaciones críticas se les convoca a todos
para una reunión. De día o de noche, con el fin de discutir
problemas urgentes o trivialidades de poca monta.
No hay ni agenda ni jefe;
las preguntas aparecen y desaparecen rápidas y desordenadas.
Cada argumento encima de otro
y cada uno con su intento de persuadir. Algunos usan cierta lógica
o sentido común, otros con alaridos
entonan quejas, canciones, injurias, súplicas y gritos de terror.
Un sin fin de palabras incoherentes arrullan los espíritus ancestrales
en lenguas muertas. Raras veces
se logra sacar alguna conclusión.
De improviso, todos regresan a sus habitaciones
cada uno cautivo de su indolente confusión.

En la recepción camina una persona ataviada y elegante.
Se apellida yo y afirma que es el gerente;
asevera que toma todas las decisiones;
confirma que administra el hotel de un modo racional
de acuerdo con los ideales contemporáneos.

Escúchenlo con cierta suspicacia.
Su autoridad no les importa un pepino a todos
los huéspedes del hotel.
.
.
.

(Traducción de Khédija Gadhoum)

Narkoselægerne diskuterer astronomi / The anesthetists discuss astronomy / Los anestesiólogos discuten de astronomía

.
.
.
Narkoselægerne diskuterer astronomi
på vej op i elevatoren,
mens patienterne ankommer i taxa
med eller uden pårørende.

Universet
består af 100 milliarder galakser.
Hvis der er intelligente civilisationer
på bare en milliontedel af de planeter
er vi langtfra alene!

Udenfor: Kold regn,
december.

Den, der er syg
og sidder i venteværelset
mellem de flossede ugeblade
med sit slidte liv,
har kun én bøn.

Publicado por primera vez en Når jeg bliver blind (Gyldendal, 1995)

.
.
.

.
.
.
The anesthetists discuss astronomy
elevating in the lift
while patients arrive in taxis
accompanied or not by family.

The universe
consists of 100 billion galaxies.
If there are sentient civilizations
on just a millionth of those planets
we are far from alone.

Outside: cold rain,
December.

A sick person
sitting in the waiting room
among frayed magazines
with his threadbare life
has but one single prayer.
.
.
.

(Translated by P. K. Brask & Patrick Friesen)

.
.
.
Los anestesiólogos discuten de astronomía
elevándose en el ascensor
mientras los pacientes llegan en taxis
en compañía de su familia o sin ella.

El universo está compuesto
por 100 mil millones de galaxias.
Si existe vida inteligente
en una millonésima de esos mundos
estamos muy lejos de estar solos.

Afuera: lluvia fría,
diciembre.

Una persona enferma
sentada en la sala de espera
entre revistas roídas
con su vida desgastada
apenas tiene una única plegaria.
.
.
.

(Traducción de Grover González Gallardo)

Visum / Visa / Visaa

.
.
.
Jeg håber på en forklaring
fra Gud og hans jurister:
Hvad er det der foregår?
Er der en plan?

Når de rige stjæler fra de fattige
hedder det politik og handel.
Når de fattige gør modstand
hedder det terror og vold.

Folk som os fra Europa, Kina og USA
flyver til Afrika med en drink i hånden.
Afrikanerne krydser Middelhavet
i en plimsoller med livet i hænderne.

Folk der faciliterer os i lufthavnen
kaldes personale og medarbejdere.
Folk der hjælper fattige med til festen
kaldes menneskesmuglere.

Den basale strategi er en gåde,
jeg håber på en forklaring,
den dag vi står i kø efter visum
hos Gud og hans jurister.

Publicado por primera vez en la revista SOS-Racisme Nº 29, Copenhague, Otoño de 2023

.
.
.

.
.
.
I hope for an explanation
from God and his lawyers:
What is going on?
Is there a plan?

When the rich steal from the poor,
it’s called politics and commerce.
When the poor resist,
it’s called terror and violence.

People from Europe, China and the USA,
fly to Africa with drinks in hand.
Africans cross the Mediterranean
at the risk of losing their lives.

People who assist us at the airport
are called personnel and security.
People who help the poor into the party
are called human traffickers.

The basic strategy is a riddle,
I hope for an explanation
the day we stand in line for visas
in front of God and his lawyers.
.
.
.

(Translated with the assistance of Alan C. Reese)

.
.
.
Espero una explicación
de Dios y sus abogados:
¿Qué está pasando?
¿Hay algún plan?

Si los ricos roban a los pobres,
lo llaman política y comercio.
Si los pobres resisten,
lo llaman terror y violencia.

Gentes de Europa, China y América,
vuelan al África con bebidas en sus manos.
Los africanos cruzan el Mediterráneo
con el riesgo de perder la vida.

Las personas que nos asisten en el aeropuerto
son llamadas «personal» y «seguridad».
Quienes ayudan a que los pobres participen de la fiesta
son llamados traficantes de personas.

La estrategia de base es inentendible.
Espero una explicación
el día que hagamos fila para las visas
ante Dios y sus abogados.
.
.
.

(Traducción de Gerardo Lewin)

Svar skyldig / Unable to Come Up With an Answer / Incapaz de inventarme una respuesta

.
.
.
Skønheden om morgenen sidst i august,
Haydn i radioen.
Alene i det flunkende lys
med de enkle kendsgerninger.

Jeg burde have gjort alt anderledes,
det er let nok at indse.
I reglen var jeg ude af trit,
optaget af de mest trivielle gøremål,
fanget i banale økonomiske bekymringer
eller eksalteret over selve eksistensen.
Sådan har jeg brugt tiden,
.                       min tid på Jorden,
til at jagte ugens tilbud, reparere cykler,
læse avis, diskutere politik, se fjernsyn
og spille fodbold. En fiasko
i samtlige discipliner.

Ofte forsømte jeg nyttigere ting
for at gruble over det gådefulde,
i håb om at fange en tanke
eller den rette formulering i flugten.

Var det mig selv, jeg lå i krig med?
At se sandheden i øjnene
er lige så uudholdeligt som at stirre
ind i solen. Rigtigt vanvid
ligner normalitet.

Publicado por primera vez en Grundstof (Gyldendal, 2004)

.
.
.

.
.
.
The beauty of morning at the end of August,
Haydn on the radio.
Alone in the sparkling light
with the simple fact.

I ought to have done everything differently,
that’s easy enough to see.
As a rule I was out of step,
preoccupied by the most trivial chores,
caught in banal worries about money
or feeling exalted by just being.
This is how I spent time,
.                                      my time on earth,
hunting for weekly bargains, repairing bicycles,
reading the newspaper, discussing politics, watching TV
and playing soccer. A fiasco
at all disciplines.

Often I neglected doing more useful things
in order to ponder the mystery,
in the hope of catching a thought
or the proper articulation in flight.

Was it myself I was at war with?
To look truth in the eyes
is just as unbearable as staring
into the sun. Real insanity
looks normal.
.
.
.

(Translated by P.K. Brask & Patrick Friesen)

.
.
.
La belleza de la mañana a fines de agosto,
Haydn en la radio.
A solas en la brillante la luz
con la simple realidad.

Debería haber hecho todo en forma diferente,
algo obvio a la vista.
Por norma, uno estaba fuera de compás,
preocupado por las tareas más triviales,
atrapado en inquietudes banales por el dinero
o sintiéndome exaltado, por el simple hecho de ser.
Así es como invertí el tiempo,
.                                                mi tiempo sobre la tierra,
a la caza de gangas semanales, reparando bicicletas,
leyendo el periódico, discutiendo sobre política, viendo la televisión
y jugando al fútbol. Un fiasco
en toda disciplina.

A menudo desatendí el hacer cosas más útiles
para reflexionar sobre el misterio,
en la esperanza de capturar un pensamiento
o la expresión adecuada al vuelo.

¿Estaba en guerra conmigo mismo?
Mirar a la verdad a los ojos
es tan insoportable como mirar fijamente
al sol. La verdadera locura
parece normal.
.
.
.

(Traducción de Álvaro Hernando Freile)

Poesi & penge / Poetry & money / Poesía y dinero

.
.
.
Er der penge i det? spørger de glade onkler.
Vi står og beundrer deres nye biler,
som hver for sig koster nærmest en million
– og af venlig høflighed spørger de så
til de almindelige vilkår for poesi.

Nej, der er sjældent rigtige penge i lyrik –
indrømmet. De fleste udøvere af den passion
er miserabelt kørende. Nogle af os cykler
endda, eller vi gør os fortrolige
med busser og tog.

Det er trist. Men måske er der alligevel
en slags balance i tilværelsen; det er jo
kun af høflighed, jeg undlader at returnere
spørgsmålet hen over de glade onklers
kostbare køretøjer: Er der poesi i penge?

Publicado por primera vez en De gifte koner i København (Jorinde & Joringel, 2009)

.
.
.

.
.
.
Is there money in it? the joyful uncles ask.
We’re standing admiring their new cars
each of which has cost close to a hundred thou
– and out of cordial civility they inquire
as to the general situation for poetry.

No, there’s rarely real money in poetry –
granted. Most practitioners of that passion
have miserable transportation. Some of us
do have bicycles even, or we learn to rely
on busses and trains.

It’s sad. But perhaps there is after all
some kind of balance in life; it’s really only
to be civil that I omit returning
the question across the joyful uncles’
precious cars: Is there poetry in money?
.
.
.

(Translated by P. K. Brask)

.
.
.
¿Hay dinero? preguntan los alegres tíos.
Estamos de pie admirando sus nuevos coches
cada uno de los cuales ha costado cerca de cien mil
– y por cordial civismo preguntan
sobre la situación general de la poesía.

No, rara vez hay dinero real en la poesía…
es cierto. La mayoría de los practicantes de esa pasión
tienen un transporte miserable. Algunos de nosotros
tenemos incluso bicicletas, o aprendemos a depender
de los autobuses y los trenes.

Es triste. Pero tal vez, después de todo, hay
algún tipo de equilibrio en la vida; y es realmente
por cortesía por lo que omito devolver
la pregunta atravesando los preciosos coches
de los alegres tíos: ¿Hay poesía en el dinero?
.
.
.

(Traducción de Álvaro Hernando Freile)

Un comentario en “«Poesía y dinero» y otros cuatro textos de Niels Hav traducidos del danés”

Deja una respuesta

Tu dirección de correo electrónico no será publicada. Los campos obligatorios están marcados con *